På den lille skole havde jeg Herman Stilling i værkstedsfag. Vi arbejdede med linoleumstryk, tegnede og malede.
l 1961 spurgte Herman om jeg ikke ville lave en plakat til kampagne mod atomvåben. Han var selv blevet spurgt om det, men han var ikke så meget for politik. Jeg var 9 år og meget bange for en atomkrig og lavede så plakaten i stedet for ham. Plakaten blev brugt også som postkort.
Siden har jeg elsket at bruge kunst som et udtryks-middel.
Efter et år i Afrika i begyndelsen af 70’erne søgte jeg ind på kunstakademiet i Århus, hvor jeg startede i 1972. Som bolig fandt jeg et atelier i 3. baggård i Rosensgade 34 – det blev starten på et langt og spændende kunstnerisk liv. Kunsten har for mig også været skabende virksomhed med mennesker bla oprettelse af en fritidsklub for halvt tyrkiske og halvt danske børn sammen med deres forældre, en udstilling på hele Kvindemuseet Århus med tyrkiske væve-kvinder og en interkulturel uddannelse blandt andet i samarbejde med Stanford University, Californien
Efter forskolen på kunstakademiet gik jeg på væve-afdelingen.
Men jeg blev mere optaget af at lave en familieklub med de tyrkiske og danske familier, der boede i Rosensgade-kvarteret, så undervisningen på kunstakademiet måtte droppes for at starte “Klubben i Rosensgade”. Det lykkedes og jeg nåede også at blive pædagog og leder af klubben.
Efter fødslen af mine første 2 børn opsagde jeg min leder-stilling for at hellige mig mine egne børn og arbejdet med kunst.
Genoptog undervisningen på kunstakademiet i årene 1981 – 83, hvor jeg på grafikafdelingen havde Hans Ludvigsen og Hans Oldau Krull som lærere.
I samme periode skrev jeg bogen ”Stedet er Vores” som jeg selv illustrerede med grafiske tryk.
Senere grundlagde jeg Interkulturelt Center og lavede min egen uddannelse i Interkulturel Pædagogik. Jeg var leder af Interkulturelt Center fra 1986 – 2006.
Siden jeg startede i skole har har den berømte væver, Berit Hjelholt været min veninde og lærer i vævning. Det er Berith som har sat mig igang igen. Hun har givet mig hendes store billedvæv og jeg kan ikke slippe den.
Selvom jeg stadig laver interkulturel samvirke får jeg udtrykt mine oplevelser i billeder. Jeg farver selv ulden, karter og spinder ulden til det garn, jeg bruger i mine billeder.
Jeg har gået et år på grafikkursus på Havarti gården i Holte, hvor Charlotte Grangaard har været min gode lærer.
